Uanset om du er til en vild have eller strømlinet have, skal du huske, at din have, er din have. Og din have skal være som du synes den skal være. Om det er stedet, hvor du bruger det meste af din fritid, eller så lidt som muligt, så er det vigtigste den fungerer for dig.

Jeg har i denne artikel samlet 3 tips til at slippe for at bruge gift i haven.

Sådan begrænser du ukrudt og højt græs

Inden jeg fortæller dig om de giftfrie muligheder for at holde ukrudtet væk, har jeg et ekstra tip til dig, der bare elsker at have græs overalt.

Langs din husmur er det nemlig en fordel ikke at have græs, da brunmider (som faktisk er røde at se på) vil trænge ind i huset. De kan bekæmpes med insektmiddel eller tages med støvsugeren, men de kommer typisk slet ikke ind i huset, hvis græsset ikke gror tæt ved muren.

Så sørg for at have en række fliser, sten eller ukrudtsmåtter langs husmuren.

Ukrudtsmåtter og Tree Covers holder ukrudtet væk

Ukrudtsmåtter - også kaldet græskanter - af brugt gummi kan du nemt lægge langs husmuren. Ukrudtsmåtterne er lavet af gummi (gamle bildæk). De forgår således ikke, og vigtigst af alt holder de både ukrudtet væk og tillader vand trænger igennem og ned i jorden, så der ikke står vand langs husmuren.

Oplagt er det således også at lægge banerne af gummi langs højbede, hegn, hæk, terrasse, havegang og havebed, så robotten og plæneklipperen samtidig nemt kan køre delvist ovenpå og klippe problemfrit.

Du slipper altså helt for at trimme det lange græs overalt i din have, hvor plæneklipperen eller robotten ikke kan komme tæt nok på og få det hele med..

Fordele ved ukrudtsmåtter og Tree Covers

  • De tykke mørke måtter beskytter jorden mod udtørring i den stegende sol
  • Regnvand løber nemt igennem og ned i jorden - særligt godt ved nyplantede træer
  • Ukrudtet kan ikke gro, hvor måtterne ligger
  • Din plæneklipper kan køre ovenpå måtterne

Der er en ekstra bonus for dig, der har en robotplæneklipper

Hvis din robot har lidt tendens til at grave sig ned, hvor den igen og igen kører langs afgrænsningskablet, kan du lægge en ukrudtsmåtte, da den sørger for et stabilt fast underlag den kører på.

Tree Covers er også til tørrestativet og flagstangen

Tree Covers er ikke kun til træerne i haven. Brug dem også til alt fra flagstangen til tørrestativet og fuglehuset på fod såvel som træerne i haven, så ukrudtet og græsset ikke gror op her også.

Størrelsen af Tree Cover du skal bruge afhænger af træets størrelse og hvor nemt det er for dig at køre med din plæneklipper tæt på. Alle Tree Covers har samme smalle centerhul. Det tilskærer du nemt, så uanset om du har et nyplantet træ, hvor du vil holde ukrudtet på lang afstand eller et gammelt træ med en solid stamme, kan du nemt tilpasse gummiet ved blot at skære den til med en skarp hobbykniv. 

Tree Cover ukrudtsmåtte til træer

Ukrudtsbørster og fliserenser samt kogt vand - 3 miljøvenlige løsninger til fjernelse af ukrudt mellem fliserne

Hvis du også er plaget af ukrudt i flisegangen og i indkørslen er der 3 helt giftfrie måder at gøre det på

  1. Brug en fliserenser - husk at fylde efter med ny fugesand mellem fliserne så du begrænser ukrudtet i at komme igen fliserenser

  2. Brug en ukrudtsbørste til din buskrydder eller græstrimmer. På mekanisk vis roterer den stærke børste og fjerner al ukrudt på sin vej. Det er ikke alle modeller af græstrimmere, hvor du kan montere en ukrudtsbørste på, men du kan nemt finde ud af det. FInd ud af hvordan på beskrivelsen af produkterne HER.
    ukrudtsbørste

  3. Brug kogt vand til at bekæmpe ukrudt. VI kan måske diskutere, hvorvidt det er miljøvenligt når vi ser på energiforbruget til at koge vand, men hvis du nu alligevel har kogt for meget vand til din eftermiddagsthe, kan du lige så godt hælde det ud over ukrudtet, der stikker op på terrassen som at hælde det ud i afløbet.

 

 

27. maj, 2022 — Henriette Fog