Sådan gør du din plæneklipper klar til vinteren
Hvis du hvert år husker at gøre din plæneklipper grundigt ren og vedligeholder den, vil den holde meget længere og ikke mindst yde mere, når du gennemfører en omfattende vedligeholdelse hvert efterår.
En plæneklipper, der er gjort vinterklar, er dermed også klar til at køre så snart græsset igen begynder at gro om foråret.
Efter en lang sæson med ugentlig græsslåning har din benzinplæneklipper brug for lidt kærlig pleje. Dette vil sikre, at den holder længere og fungerer optimalt, når foråret kommer. Følg den her vejledning for at give din benzinplæneklipper de bedste betingelser.
Sådan gør du:
Tøm benzintanken
Kør en tur med din plæneklipper, indtil den løber tør for benzin. Det forhindrer, at gammel benzin ophobes i motoren, som kan give dig startproblemer til foråret.
Fjern tændrørshætten
Begynd med at trække tændrørshætten af ved at frakoble den sorte ledning. Du skulle nemlig nødig risikere, at maskinen starter, mens du arbejder på den. Hvis du er usikker på, hvor tændrørshætten er placeret eller hvordan den ser ud, kan du tjekke din brugervejledning.
Placér plæneklipperen på to bukke - Læg den ikke på siden!
Sæt plæneklipperen op på bukke, så du kan rengøre undersiden. Det er vigtigt at du ikke vipper plæneklipperen om på siden, da du risikerer at olien oversvømmer benzinfilteret.
Rens klipperbordet og udkastet
Brug en blød børste til at fjerne græs i klipperbordet og området, hvor plæneklipperen kaster græsset ud.
Fjern beskyttelseskappen
Fjern beskyttelseskappen for at få adgang til oliefilteret og for at smøre maskindele med olie. Brug en skruetrækker til at fjerne kappen.
Rens luftfilteret
Tag beskyttelseskappen til luftfilteret af.
Der findes to typer luftfiltre: papirfiltre og skumfiltre. Fjern filteret helt fra plæneklipperen.
Papirfilter: Bank det forsigtigt for at fjerne støv og snavs.
Skumfilter: Skyl det med vand og lidt opvaskemiddel, skyl det derefter grundigt i rent vand og tryk overskydende vand ud. Påfør derefter en teskefuld motorolie på skumfiltret og tryk det ind i materialet. Sæt filteret tilbage på plæneklipperen. Hvis filteret er meget beskidt eller slidt, bør det udskiftes.
Smør fjedre og kabler
Smør alle fjedre og kabler med tykflydende maskinolie. Påfør olien på en klud og lad den løbe ned i kablet mellem inder- og yderkabel.
Fjern tændrøret
Skru tændrøret helt af med en svensknøgle eller en tændrørsnøgle. Drej mod uret for at løsne det. Fil stiften på tændrøret med sandpapir og rens tændrøret grundigt. Du kan også bruge en tandbørste eller en stålbørste. Fjern skidt og snavs ved at puste. Afslut ved at puste flere gange for at fjerne al skidt og snavs.
Skift kniv
En kniv, der ikke er skarp, eller måske er så slidt, at den ikke længere har sin fulde længde i klipperbordet, trænger til en slibning eller en udskiftning.
Når din plæneklipper er blevet forberedt til vinteren, er den klar til at blive stillet ind i skuret, og helst tørt og frostfrit. Dæk meget gerne maskinen for at beskytte den mod støv, og utilgængelig for børn.