Tænk at sidde og nyde naturen eller haven med et glas koldt hvidvin om sommeren eller en kop varm kakao om vinteren, alt imens du sidder omgivet af varmt vand. Med et vildmarksbad kommer du ud i naturen og kan her nyde roen, nærværet og dine omgivelser til fulde. Har du længe gået og overvejet, om du skulle investere i et vildmarksbad? Eller mangler du lige den sidste hjælp til at vælge, hvilket vildmarksbad, du skal have? Vil vil her guide dig til, hvad du skal vælge, når du skal finde dit nye vildmarksbad

Kom ud i det fri med et vildmarksbad

Hvorfor overhovedet investere i et vildmarksbad til at starte med? Med et vildmarksbad kommer du nemt ud i naturen, samtidig med at det er luksuriøst og afslappende. Et vildmarksbad med ovn sørger for, at du er omgivet af varmt vand hele tiden, mens du kan nyde roen omkring dig ude i det fri. Nyd din have, din sommerhusgrund eller et helt tredje naturskønt område og kom ned i gear og få ladt depoterne op. Et vildmarksbad kan benyttes året rundt, både sommer og vinter, og kan danne ramme om både hyggelige stunder med dine nære og kære eller bare nogle timer helt alene i ro og fred. 

Vildmarksbad – hvordan virker det?

Et vildmarksbad er designet til, at du kan bade i varmt vand – udenfor. Det betyder, at du f.eks. kan sidde i dit vildmarksbad ude i haven, på grunden i dit sommerhus eller et andet sted på alle tider af året og nyde naturen og slappe af. Et vildmarksbad virker som oftest ved, at en ovn opvarmer vandet i vildmarksbadet, hvilket typisk tager nogle timer. Derudover er der nogle praktiske ting med at tænde ovnen, lægge brænde i og sørge for at regulere temperaturen – bl.a. ved at mærke godt på vandet og afveje, om der skal mere brænde i ovnen. Et vildmarksbad kræver en smule vedligehold, såsom brug af tabs for at holde vandet rent samt rengøring efter brug. Derudover er det vigtigt, at vildmarksbadet dækkes til, når det ikke benyttes. 

Hvilket vildmarksbad skal jeg vælge?

Når du skal vælge vildmarksbad, skal du primært tænke over, hvilken type, du gerne vil have, både i form af design, ovn og størrelse. Der findes vildmarksbade både i plastik, oppustelige vildmarksbade, vildmarksbade i glasfiber samt i træ. Det kan godt betale sig at vælge et vildmarksbad i god kvalitet, da det dermed vil holde længere og på den måde både er mere bæredygtigt og pengebesparende på den lange bane. Hvis du vælger et vildmarksbad med ovn, skal du vælge, hvilken type ovn på vildmarksbadet, du ønsker. Der findes nemlig både vildmarksbade med indvendig og udvendig ovn:

  • Førstnævnte opvarmer i udgangspunktet vandet hurtigere, men tager mere af pladsen nede i badet. 
  • Et vildmarksbad med udvendig ovn vil derimod oftere have mere plads i badet at boltre sig på – og med et vildmarksbad med udvendig ovn fra vores udvalg hos Haveteknik, vil vandet stadig opvarmes ganske hurtigt.


Hos Haveteknik består vores udvalg af vildmarksbade udelukkende af vildmarksbade med udvendig ovn – og det vil vi gerne forklare mere om. 

Hvorfor vælge et vildmarksbad med udvendig ovn?

Grunden til, at du hos Haveteknik udelukkende kan finde vildmarksbade med udvendig ovn, er, at vildmarksbadet og den eksterne ovn er i så høj kvalitet, at vandet opvarmes meget hurtigt. Normalt ville det tage op til fire timer at varme et vildmarksbad op, men med disse vildmarksbade tager det kun 1,5 til 2 timer. Vores vildmarksbade med ekstern ovn kommer fra det kvalitetssikre mærke Sølund, som i mere end 20 år har leveret vildmarksbade til kvalitetsbevidste kunder. Vores udvalg af vildmarksbade med ekstern ovn kommer udelukkende i materiale af træ (Thermowood) samt glasfiber og rustfrit stål. Det er materialer af høj kvalitet, som sørger for, at vildmarksbadet kan benyttes mange år frem. 

Stadig i tvivl om, hvilket vildmarksbad du skal vælge? Kontakt os i dag

Vi håber, du er blevet en smule klogere på, hvad du skal vælge, når du skal finde et vildmarksbad. Skulle du stadig være i tvivl om, hvilket vildmarksbad, du skal vælge, er du altid velkommen til at kontakte Haveteknik på tlf: +45 61 79 63 64 eller mail: kundeservice@haveteknik.dk. Og er du i tvivl om, hvorvidt du skal investere i et vildmarksbad med ovn, eller bare har brug for et prøve det af, har du også mulighed for at leje et vildmarksbad hos os.

01. august, 2022 — Henriette Fog