Vi danskere er blevet bevidst om, hvad vi bruger vores tid på. Jeg kalder det ikke doven, men nærmere valg af, hvad vi bruger vores dyrebare tid på.

Tid, som vi kan bruge med familie, venner, arbejde eller måske træning. Det er rigtigt, at en god gammeldags håndskubber giver god motion, men hvis du er i overvejelser om at købe en robotplæneklipper, er du forbi det punkt, hvor du synes græsslåning er en ideel træningsform for dig.

Kender du følelsen af at komme hjem til et rent hjem? Det er dén følelse, en robotplæneklipper giver dig hver eneste dag. 

For få tusinde kroner og max. et par timers arbejder, kan du anskaffe dig en robotplæneklipper, som sørger for at din græsplæne altid fremstår smuk og grøn.

Græsallergi? Køb en robotplæneklipper i dag! 

Der er mange fordele ved at købe en robotplæneklipper, men har du græsallergi findes der ingen bedre løsning end en robotklipper til at holde græplænen smuk, uden du skal tage et par antihistaminer flere gange om ugen. :-) 

Smuk plæne uden ukrudt

Da en robotplæneklipper klipper græsset hver dag, vil plænen blive mere tæt, mere grøn og mos og ukrudt vil forsvinde, netop pga. at det afklippede græs fungerer som naturgødning for plæne, med et fint ord, kaldet bioklip.

Hvad koster en robotplæneklipper?

Anskaffelsesprisen på en robotplæneklipper ligger fra få tusinde kroner til 30.000 afhængig af plænestørrelse, kompleksiteten af græsplænen, dvs udfordringer, skråninger og behov - f.eks. ønske om app-styring. Wifi eller App-styring via smartphone eller tablet kan være en fordel, hvis du har installeret din robotplæneklipper et sted, hvor du ikke dagligt kan se den, for eksempel i sommerhuset.

Hvilken robotplæneklipper er den bedste?

Hvis du spørger naboen, der har en Husqvarna Automower 315 til sin 1000 m2 store græsplæne, vil han sige, at dét er den bedste robotplæneklipper på markedet, og det er en Automower robotklipper, du skal købe. 
Spørger du onkel Jens, der er lidt nærig og slet ikke vil betale 15.000 kr. for en Automower, siger han, at Worx LANDROID er en god maskine for pengene.

Har du en have under 1000 kvm. har du også mulighed for at vælge Robomow's kompakte model RC304U. Fordelen ved Robomow er, at den har en 3-kantet klinge, som du typisk kun skal skifte én gang årligt. Ulempen ved denne type kniv er, at den larmer væsentligt mere end de små knive, som Husqvarna Automower, Gardena, Worx LANDROID, Bosch Indego og Honda Miimo robotplæneklippere bruger. 

Viking iMow har valgt en almindelig klinge, som du kender fra en almindelig motorplæneklipper. Dvs. den slår græsset, hvor de øvrige mærker med de barberklinge-små knive skærer græsset. 

Tyverisikring

Det er ikke længere så "populært" at stjæle robotplæneklippere, men det er alligevel en god idé at købe en robotklipper med pinkode som er en perfekt tyverisikring. 

Løftesensor

For din sikkerhed bør der på robotplæneklipperen være en løftesensor. Det sikrer dig, at maskinen klinge eller knive ikke kan rotere, når den er løftet. 

Regnsensor

Robotplæneklipperen kan tåle at stå ude i al slags vejr, og den registrerer også vha. en lille sensor, om der skulle være regnvejr, og i så fald, bliver den hjemme i sin ladestation. 

Guidekabel - Hvorfor er det et smart træk af Gardena?

Modsat f.eks. Worx LANDROID har Gardena valgt at give mulighed for at lægge et guidekabel i plæne. Ved at lægge et guidekabel, kan du fortælle Gardena robotplæneklipperen hvilken vej, der er den hurtigste hjem til ladestationen. Det sparer batteri og tid, og tilmed kan du vælge om din Gardena robotplæneklipper skal starte med at klippe fra fjerneste hjørne eller fra ladestationen. Dét er smart! 

Et guidekabel er et ganske almindeligt afgrænsningskabel, som du monterer i plænen med pløkker, præcis som selve kabeltråden, du lægger langs kanten af din græsplæne.

Installation af robotplæneklipperen

Det er altså ikke svært!

De fleste producenter har sørget for at lave en udførlig og pædagogisk vejledning, som ligger i kassen med din robotplæneklipper. 

Ikke alle producenter vedlægger en startpakke med afgrænsningskabel, pløkker, samlemuffer og kabelstik, så vær opmærksom på det, når du køber det i en webshop eller i byggemarkedet. Det er heller ikke sikkert, at indholdet i pakken rækker, og så kan du med fordel købe endnu en startpakke, eller afgrænsningskabel og pløkker efter behov.

 

Vedligeholdelse af robotplæneklipperen

 

Skift kniv på din robotplæneklipper

Der er mange faktorer, der er afgørende for, hvor tit du skal skifte knive på din robotplæneklipper. Stiga Autoclip kører, lige som Robomow og Viking iMow, med en stor klinge, hvorfor den holder længere. De skal typisk skiftes 1-2 gange årligt.

Worx LANDROID, Bosch Indego, Honda Miimo samt Husqvarna Automower og Gardena skal ofte have skiftet knive 1 gang om måneden. Er de vendbare, kan du vende dem, og dermed kan knivene holde i 2 måneder. 

Holdbarheden på knivene er ofte længere, men kun hvis du sørger for at fjerne grene, nedfaldsfrugt, sten, kogler, rødder og andet fra græsplænen.

Fjern græs og snavs under maskinen med en børste, men aldrig med skarpe redskaber eller med vand. Kontroller i løbet af hele sæsonen, at knivdisken / knivsålen kan køre rundt / rotere. 

Batteri-levetid

Du kan med fordel købe en garage til din robotplæneklipper. Solens UV-stråler er hårde ved såvel display og skjold, men også batteriet kan tage skade af stærk sol.

Bolius anbefaler, at du i vintersæsonen tager din ladestation ind, og oplader dit batteri et par gange i løbet af vinteren.

Med disse 2 simple tips kan du forlænge dit batteris levetid. Er dit batteri udtjent? Vi har nyt batteri til din Gardena R160 og flere forskellige Husqvarna Automower modeller.

 

Ulemperne ved en robotplæneklipper

Nu til det mindre sjove ved en robotplæneklipper. Der er nemlig nogle få ting, som robotplæneklipperen ikke egner sig til. 

At køre på stejle skrænter og mange kringlede kroge, er det ikke sikkert, at det er et godt valg med en robotplæneklipper. 

Kantklipning slipper du sjældent for. Selv om Worx LANDROID har kantklip-modeller, slipper du typisk ikke for at skulle gå kanterne op til f.eks. en kantsten efter med en græstrimmer. Ukrudt og senegræs kan komme frem, hvor du mindst venter det. 

Du slipper ikke for at fjerne grene, sten, legetøj og andet, der kan ødelægge både knive og selve maskinen, fra græsplænen.

13. juli, 2018 — Michael Jessen