Sådan giver du egern en tryg base i din have
Vidste du, at egern får op til 2 kuld unger om året, og at de er i reden i ca.10 uger?
Egern bygger rede højt oppe i træerne
Egernet får unger allerede i marts, og derfor er der god grund til ikke at fælde træer fra marts til oktober. Egernet har typisk sin rede højt oppe i et træ. Du kan dog give dem en redekasse, så de trygt og sikkert kan få unger. Egernet kan få 2 kuld unger om året, så du kan sætte egernboet op hele året.
Året rundt kan du også sørge for at der er rigeligt mad i en Egernbuffet til de små dejlige dyr. Fyld buffetten med nødder og solsikkekerner, som egern elsker.
Egernunger på jorden
Jo bedre betingelser egern har, jo tidligere kommer egernungerne. Hvis du opdager et egern ligge på jorden, kan det være fordi det er faldet ud af reden i træet. Det danske vejr byder jo ofte på kraftigt blæsevejr året rundt, hvor reden kan blæse ned. Hvis dette sker, vil egernmor finde dem og én efter én bringe dem tilbage til reden eller til en ny rede, hvis hele reden er faldet ned.
Gå ikke hen til egernets unger
Egernmor vil ikke nærme sig sine unger, når et menneske er i nærheden af ungerne, så hold god afstand, og gå helst indenfor, hvis du ser en unge ligge på jorden. Der vil gå noget tid imellem hvor hun bærer Derudover skal man huske, at hun kun kan bære en unge af gangen, og der kan derfor gå noget tid fra hun henter den første og den sidste unge.
Følg Dyrenes Beskyttelses anbefalinger for egernunger:
Dyrenes Beskyttelse beskriver kort, hvordan du skal forholde dig, hvis du ser en dyreunge ligge på jorden:
- Hold afstand, lad ungen være og træk dig helt væk, så egernmor har mulighed for ugeneret og trygt at hente sin unge.
- Hvis ungen er synligt skadet, skal du ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral tlf. nr. 1812
- Tag ikke dyreungen med hjem, men er du alligevel kommet til det, skal du straks sætte den ud, hvor du fandt den, så mor kan finde sin unge.